DPU spiller Pind med Aros Division

I dag har vi været forbi Kulsø Spejdercenter for at fortælle en flok glade spejdere omkring Pind og selvfølgelig for at spille Pind. Årsagen var, at tropsspejderne fra Aros Division i forbindelse med deres divisionsturnering her til weekenden skulle prøve spillet på egen krop.

Vi havde desværre ikke så meget tid med spejderne, men det var alligevel nok til at vi kunne afholde en mindre turnering med i alt 8 hold – hvor af et af holdene var et lederhold! De syv tropshold var blandende på tværs af grupperne således det var mest fair for alle.

Kampene, der i dagens anledning var på 10 min, gik planmæssigt med masser af spænding og kampånd og efter nogle velspillede kvartfinaler stod finalen mellem lederholdet og hold nummer 6. I finalen bølgede pointene frem og tilbage, men til sidste endte tropsspejderne, der til finalen havde klart størst opbakning fra publikum, med at vinde!

Efter finalen var lederne selvfølgelig i kæmpe røre og snakkede om at nedlægge protest, hvilket også er forståeligt når man er så tæt på. I sidste ende var det dog nok alligevel de rigtige der vandt.

Vi vil fra Dansk Pind Unions side gerne sige rigtig mange gange tak for at få muligheden til at brede budskabet omkring Pind og samtidig have det sjovt med en masse spejdere i godt vejr! Billeder mv. kan som altid findes på vores facebookside.

DM i Pind 2013

Det er med stolthed i stemmen at DPU nu kan præsentere DM i Pind 2013! Hovedbestyrelsen besluttede i den forgangne uge at der i år afholdes DM i Pind i dagene 17.-18. august! I år bliver det et seniorarrangement, der betyder at deltagere skal være mindst 16 år for at kunne deltage.

Der kommer selvfølgelig meget mere information senere, men indtil da, følg endelig med på vores facebookside hvor vi løbende vil slå diverse informationer, pudsige indslag og lignende statuser op! Find vores side på facebook.com/spilpind.

Billeder er nu på Facebook

Så har vi endelig fået set alle vores billeder Spejdernes Lejr 2012 igennem, fået dem sorteret og uploaded dem til Facebook. Der er både billeder fra opbygningen, træningsdagene, de to DM-turneringer (U16 og 16+) samt nedrivningen af Pind Park Danmark anno 2012. Derudover er det et album specielt for de 11 skønnne hold som valgte at stille op til DM-turneringerne – mange tak for det! I skal selvfølgelig være mere end velkommen til at tagge alle de I kender på billederne.

Vi vil snarest få redigeret vores videomateriale fra lejren og lægge den på Youtube (på Youtube.com/DanskPindUnion), men indtil da finder I de omtalte billeder i oversigten over vores albums på Facebook.