DAK omstøder aflysningen af DM 2024

Formanden for DPUs Astronomiske Komité (DAK) har som følge af valget til hovedbestyrelsen i sidste uge valgt at omstøde aflysningen af DM 2024 – til stor forvirring for de fleste og med en ret overraskende vinder.

D. 25. marts 2025 blev der i Dansk Pind Union afholdt ordinær generalforsamling, herunder også med valg til hovedbestyrelsen. Men til trods for at mødet på overfladen virkede meget ordinært viste der sig at være noget af et efterspil – et efterspil vi ser effekten af i dag.

Til valget stillede 8 medlemmer op til bestyrelsen – og fordi der i bestyrelsen desværre kun kan være 7 medlemmer måtte 3 vælges til og én vælges fra. Her trak mangeårigt medlem af bestyrelsen, Mogens From, det korteste strå og måtte derfor “sidde over” i den nye bestyrelsesperiode.

Det har dog efterfølgende vist sig at det var en beslutning der ikke huede formanden for DPUs Astronomiske Komité (DAK) som mildest talt så både stjerner og måner. Derfor har han i dag meldt følgende ud:

“Efter sidste uges valg besluttede jeg mig for at se en ekstra gang på bevæggrunnene forat aflyse Danmarksmesterskaberne sidste år. De efterfølgende målinger af den aktuelle jordrotation viser, at det alligevel ikke var for farligt at spille pind til et eventuelt DM. Derfor har jeg grebet pinden og besluttet, at DM alligevel ikke skulle aflyses.”

Det leder til det næste store spørgsmål: Hvem har så vundet DM i Pind 2024? Og her er Mogens From klar i mæglet:

“Siden ingen nåede at stille op til DM vurderer jeg det eneste rigtige er at give DM-titlen til DAK, fordi vi uden sidestykke var dem der løftet mest arbejde ifm. DM-planlægningen.”

Jonathan Geisler, formand for Juridsk Komité, er umiddelbart den bedst egnede person til at vurdere hvem der skulle vinde, men udtaler:

“Dette er en sag uden fortilfælde og muligvis noget der faldet mellem gærdet i paragrafferne. Vi, i Juridisk Komité, ser altid på nuværende og fremtidige regler – derfor ønsker vi ikke at udtale om fortiden eller om turneringer der allerede er afgjorte.”

På den baggrund må konklusionen blive: Vinder af Danmarksmesterskaberne i Pind 2024 tilfalder DPUs Astronomiske Komité v/Mogens From.

Slutteligt udtaler selvsamme Mogens From: “Det her er ikke det sidste i har hørt til DAK!”