Dansk Pind Union stiftes som forening

Dansk Pind Union anno 2012 har i snart 6 år arrangeret diverse Pind-arrangementer rundt omkring i det danske land. Det hele startede da en flok spejdere besluttede sig for at danne Dansk Pind Union med henblik på at arrangere DM i Pind på Spejdernes Lejr 2012. Siden da er unionens virke støt vokset og senest blev det til afholdelse af DM i Pind 2017, bl.a. med besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

På baggrund af en vellykket turnering, og med ønsket om at unionen forsat udvikler sig, har unionen i en den forgange weekend afholdt stiftende generalforsamling og dermed valgt den første officielle hovedbestyrelse. Spilpind.dk er opdateret med unionens love samt den nyvalgte hovedbestyrelse.

2018 bliver et spændende år for pind-sporten i Danmark og hovedbestyrelsen glæder sig til at stå i spidsen for sæsonen sammen med en masse hjælpere fra resten af Dansk Pind Union.