Pindligaen

Pindligaen er åben for alle der har lyst til at spille pind. Alt hvad det kræver er at samle hold, finde et modstanderhold og styre kampene via Pindligaen app’en, som kan hentes både til både Android og iOS.

Det er en fordel at kende reglerne på forhånd, men appen hjælper dig også undervejs ved kun at vise relevante knapper og information.

Pindligaen starter traditionelt 1. pindsedag og løber gennem hele pindseåret. Således startede den første udgave af ligaen 28. maj 2023.

Mangler du et hold at dyste imod kan du spørge efter andre i Facebookgruppen Danske Pindspillere.

Hvordan vinder man?

For at gøre konkurrencen mest fair for alle har vi i Dansk Pind Union besluttet os for at ligaen ikke skal handle om hvem der er bedst eller dårligst, men at det handler om at være med – og jo mere jo bedre.

Ved at færdiggøre kampe i Pindliagaen får dit hold nemlig lodder i puljen på baggrund af længden af kampen. Efter sæsonens afslutning trækker vi en samlet vinder fra puljen blandt alle lodder. På den måde behøver du ikke spekulere i om dit hold vinder eller taber til et andet hold – jo flere minutter spillet over sæsonen (uanset udfaldet af kampene), jo større er dine chancer for at vinde Pindligaen.

(Tidligere var vinderchancerne baseret på antal kampe spillet, men fra og med Pindligaen 56 blev dette ændret til det nuværende minutbaserede system.)

Vindere af Pindligaen

Pindligaen 55

Vinderen annonceres i forbindelse med finalen til DM i Pind 25. juli 2026.

2024

Vinderne blev Hold 10

2023

Pindligaen 2023 havde både en samlet vinder og en midvejsvinder. Samlet vinder blev parmeklanost og midtvejsvinderne blev Sko Sko.

Billeder fra appen

Spørgsmål og svar

Hvem kan være med?

Alle kan være med! Det kræver blot et hold, som oprettes via app’en. Bemærk at man kun kan oprette ét hold, og det bør være jeres holdkaptajn som opretter det.

Hvorfor kræves login?

For at kunne holde bedst mulig styr på hvem der er et på hold bliver vi desværre nødt til at have login. Det betyder dog også du nemt kan tage dit hold med over på andre enheder. I forbindelse med login henter vi kun mindst mulig information ud for at kunne identificere dig og komme i kontakt med dig.